Familien består af John som er selvstændig malermester med firmaet Odsherredmaleren ApS og Christina som arbejder på kontoret i firmaet og som er den der har kastet sin kærlighed på cockerne og er den som udstiller og bruger alt sin fritid på pasning og pleje af hundene.
I vores fritid sejler vi , hundene er med og nyder livet på vandet lige så meget som os.
Alle vores hunde bor inde i huset, sover i sengen og lægger i sofaen, vi ønsker ikke at have flere hunde end de kan bo sammen med os.
Vores hvalpe vokser op i stuen sammen med os og de andre hunde, vi lægger stor vægt på at give vores hvalpe den rigtige start på livet, med masser af socialisering og kærlighed, vi bruger alt vores tid på hvalpene og vores mål er at kunne sende sunde, racetypiske glade og velsocialiserede hvalpe videre til nye familier der vil elske dem lige så højt som os.